Montys første hvalpeklud er kommet til verden.

Peli's Zakaya of Flensborg har i dag født seks fine små tævehvalpe. Vi glæder os meget til at se dem vokse op.

Du kan se mor og hvalpe på Kennel Peli's hjemmeside - klik her:

Monty skal være far.

Peli's Zakaya of Flensborg, en smuk ung, fawn tæve, der bor hos Kennel Peli's i Skanderborg venter sit første kuld. Faderen er Miketilla Monte Carlo.

Hvalpene efter denne kombination forventes omkring d. 1. november..

Monty Bedst i Racen i Rostock, Tyskland

En dejlig tur til Rostock, Tyskland, endte med at Monty blev Bedst I Racen og vandt titlen Rostock Sieger 2012. Med CAC og CACIB.

Monty har travlt med at kurtisere

Denne gang var vore "svigerdatter" den smukke unge Peli's Zakaya of Flensborg.

Det var kærlighed ved første blik - og vi håber det unge par vil få hvalpe om ca. 9 uger.

Monty har haft damebesøg

Ved ikke helt, om det var os eller Monty, der var mest spændte på hans første damebesøg.

I hvert fald var det en fornøjelse og en god oplevelse for den unge herre, at have besøg af DKCH Litchi Chow Dina Shan. Der blev kurtiseret og kæresteret. Måske en masse små Montyer ser dagens lys om et par måneder?
Vi krydser fingre for det.

Vi har været en del omkring i foråret

Mest er det gået ud over Monty, der har været i Volta Mantovana, Italien, til 25-års jubilæum i A.N.I.C.C., hvor han mødte sin opdrætter, Elaine Cannon. Gensynsglæden var stor ig de to blev enige om, at følges ad ind i ringen. De gjorde det godt og blev placeret som nr. 4 i en klasse med 15 junior hanner. Der var i alt 185 tilmeldte chower og italienerne afholder absolut det største arrangement overhovedet i Europa hvert år.

Monty har også været til WDS i Salzburg, Østrig, og slutteligt i Neumünster, Tyskland, hvor han blev Bedste junior og i top fem blandt alle racer. Samtidig vandt han titlen, Neumünster Jugendsieger.

Hsinte fylder tre år

Tænk det er tre år siden vores lille mus kom til verden. Og vi skulle igennem vores livs kamp. At Hsinte fylder tre år, ændrer ikke på det faktum, at hun stadig er vores lille hundehvalp. Det vil hun altid være.

Samtidig med vi fejrer Hsinte, så er det med vemod, vi tænker tilbage på, at vi også mistede Luna, Hsintes mor ved fødslen. Den oplevelse vil sidde i os for resten af livet.

HD A i begge sider og AD 1 også i begge sider kan vi kun være godt tilfredse med.

Han er lidt slap nu, men ret ligeglad med resultatet - i modsætning til os, der må vente i spænding på den officielle bedømmelse fra DKK. At vores egen dyrlæge mener, det er ok, har jo absolut ingen betydning i det store billede.

I dag fylder Ushi otte år

Hun styrer stadig sin lille flok med blid hånd.

Dejlig med en mild ældre dame til at holde de unge lidt i ørerne.

Farvel dejlige, smukke Tessa

En hård tid er forbi og du har fred. Vi vil altid elske dig og savne dig.

Du har været en stor glæde hele dit liv, der nu er slut alt alt for tidligt.

V V V V V V V V V V V V V V V V V
 

Monty & Hsinte på Europahundeudstilling i Leeuwarden, Holland

Det var dejligt igen at være i Holland - denne gang på Europahundeudstilling med følgeskab af vores gamle ven og Ushis opdrætter Menno De Jager.

Det gik ret trægt ved indgangen og køen var lang på trods af, vi ankom i mere end god tid til udstillingen. Mange mente dog ikke, det med at stå i kø skulle blokere deres adgang til det allerhelligste og de vadede lige forbi og ind gennem mylderet uden så meget som at blinke.

Monty var først i ringen og blev Bedste hanhvalp,
Hsinte fik en excellent og blev anden bedste tæve.

Men det vigtigste var dog, at vi havde en rigtig dejlig dag og weekend.
 

Vi holder dyrlægen igang - i dag er det Ushi

Midt i løbetiden begynder Ushi pludselig at have voldsomt meget, slimet og blodigt flåd. Det lugter ikke, som livmoderbetændelse normalt gør, men der er ingen tvivl om, at det er hvad hun har. Heldigvis er den ikke lukket og vi opdager med det samme, hvordan det er fat. Hun har da også startet dagen med at være meget stille og helst at ville være udendørs.

Men det betyder jo endnu en tur til dyrlægen og da hun alligevel ikke skal bruge livmoderen til noget, vælger vi at lade hende operere fremfor at begynde med en penicillin-kur, der i princippet kun skyder problemet til næste løbetid. Hvis den da overhovedet virker denne gang og slår betændelsen ned.

Operationen forløb planmæssigt og vi har fået en meget træt Ushi med hjem, hvor hun skal restituere de næste 24 timer og forhåbentligt uden problemer gro sammen igen i løbet af de næste par uger.

Vi synes nu nok, vi har haft vores del af sygdom her i huset for et stykke tid.
 

Tessa til kontrol hos dyrlægen

Det er helt utroligt og meget glædeligt. I foråret fik Tessa sin dødsdom - med fremskreden leverkræft ville hun ikke overleve indtil sommerferien. Men hun er her altså endnu - og hun spiser, drikker, går fint med på de daglige gå-ture og vigtigst af alt; hun er glad.

Dyrlægen kunne konstatere, at det kan godt være symptomerne sagde leverkræft for nogle måneder siden, men det er det ikke. For så ville hun på nuværende tidspunkt have haft gulsot. Hendes hjerte og lunger fungerer normalt og ligeledes hendes fordøjelsessystem. Det eneste synlige bevis på sygdom er hendes meget store og hårde mave, der ligner en gravid tæve, der er lige på vej i fødsel.

Uanset kræftform, så er knuden ikke vokset så voldsomt på det seneste, men er blevet stenhård. Vi blev dog hurtigt enige med dyrlægen om, at hun har det så fint, at hun skal have lov at være her et stykke tid endnu. Vi ved godt, det er lånt tid, men så længe hun ikke ved, hun er syg - ja, så bliver hun her.
 

Monty på sin første udstilling, Verdenshundeudstilling 2011 i Paris

Vores dejlige dreng har ventet på sin udstillingsdebut, da vi endnu ikke har modtaget hans papirer fra DKK. Heldigvis kunne vi i Paris tilmelde ham på de engelske og det kan godt være, det var noget af en satsning, men vi besluttede, at sådan måtte det så være.

I vores papirer stod der, vi kunne komme ind fra kl. 9:30 og bedømmelsen i ringene startede kl. 12:30. Så vi havde god tid om morgenen - troede vi.
På hotellet talte folk imidlertid om, at man skulle være der inden kl. 7, for at få en plads ved ringsiden. Men det kunne vi nu ikke helt tro, så vi kørte derover til kl. 8:30. Og kom til at parkere i en anden kommune - næsten. Det var et kaos, da vi ankom til hallerne, ZAC Paris Nord 2 og i samme øjeblik vi fik hold på pakkenelliker og hunde, lukkede Vorherre ellers op for sluserne, så da vi kom til dyrlægekontrollen, hvor samtlige hundes chip og vaccination blev tjekket, var vi drivende våde. Nåh, men der var jo god tid og vi var velforberedte, så det tog vi med.
Da vi trådte ind i hallerne, var bedømmelserne i fuld gang i samtlige ringe??? og vores ringe fyldt med pudler. Der var ikke plads til hverken hunde, bure eller os. Man havde været så smart at arrangere "Modsat dag" udstillinger i de samme ringe, som WDS - og den havde vi ikke lige set komme. Vi stillede os der, hvor folk skulle ud og ind af ringen - den eneste mulighed, der var. Og fik en masse sure blikke - og skældsord fra en venlig tysk chowejer, da vi tog en lille skarp for at få varmen igen. Noget vi normalt bare ALDRIG gør.
Vi fik hundene smidt i burene - og der var ikke plads til at få dem ud igen. Men så kom Elaine Cannon og Kathleen Ridding og Monty skulle naturligvis beses. Han blev vildt glad for at se Elaine igen. Mette Maj var så sød at lade os låne hendes soigneringsbord og på trods af våd hund og en evig skubben, lykkedes det nogenlunde at få en udstillingshund ud af Monty. Pudlerne var naturligvis først færdige kl. 12:30 og tog sig god tid om at pakke sammen, så pladsen blev ikke bedre.

Hold da op, hvor var vi frustrerede - undtagen Monty. Han tog det hele i stiv arm (eller ben) - var fuldstændig upåvirket af postyret og gik i ringen, som en prof. Han blev da også Bedste hanhvalp nr. 3 og det var altså ikke så ringe endda. Selvom nr. 2 blev fornærmet, da jeg lykønskede ham på vej ud af ringen. Man lykønsker IKKE med en 2. plads. Men hvad ved jeg om det.  :o)

Godt gået min dreng.

Monty har travlt

Og han vokser bare så hurtigt. Han er bare den sødeste dreng and så charmerende. Han charmerer sig ind på alle med sin udadvendte facon og milde væsen. Selvom han laver ulykker er han utroligt nem og altid glad.

Vi glæder os rigtig meget til hans første udstilling.

På besøg hos Chewbacca

Så oprandt dagen, hvor vi endelig fik tid til at kigge en tur omkring Chewbacca. Han er da glad for os, når vi kigger indenfor, men når Hsinte er med, så får vi kun en hurtig hilsen. Det er Hsinte, der er æresgæsten - ingen tvivl om det.

Legen går hele vejen rundt i hus og have til de begge er helt flade og havekunsten spredt for alle vinde. Men de har det sjovt.

Det er ganske uforståeligt. Hsinte er stadig "Lillen" her i huset og det vil hun sikkert være resten af sine dage.

Der kom en gave fra Anton, som Hsinte måtte dele med vennerne. Tak for det, Anton.

Hjertelig tillykke til Chewbacca, Anton og Hsinte.

Pas på med at tage til Crufts i Birmingham.

Ja, man skal ikke tage til Crufts og på hvalpekig, hvis man ikke har plads til en lille hundehvalp hjemme i hundehuset.

Vi faldt pladask for Monty, da vi var i England i marts og endelig er han kommet hjem til pigerne, der endnu ikke helt deler vore entusiasme. Vi siger alligevel velkommen til Monty.

Det er en meget hård dom at få på vores glade Tessamus og hvem er det, der trøster. Ja, det er naturligvis Tessa. Det er ikke til at bære - hun er kun netop fyldt ni år.

Hjertelig tillykke med fødselsdagen til vores allesammens lille fjollegøj.

Med 131 chower tilmeldt var der nok at se på for chow entusiaster. Og mange af vore gode venner fra rundt i verden, kom også til denne begivenhed.

Igor Selimovic, HR, som vi ikke kendte i forvejen, skulle dømmer tæverne. Men vores italienske venner kendte ham og vi fandt hurtigt ud af, at de havde ret, når de sagde, at han ikke brød sig om Hsintes nordiske type. Han foretrak de kraftige chower med tunge hoveder. Næsten det modsatte af, hvad vi ønsker hos en chow.
I sidste ende er jeg sikker på, Hsinte var helt ligeglad - hun brød sig i det hele taget slet ikke om at være til denne udstilling. For første gang var hun anspændt og virkede ret nede. Det var lige før hun ikke kom i ringen, for hun savlede meget og lignede en, der virkelig ikke havde det godt. Hun drak ingenting hele dagen.
Men det viste sig, hun bare ikke brød sig om at være der. Da vi var vel hjemme igen, var der intet i vejen.

Hsinte & Chewbacca på skue i Sabro

Nej, hvor vi glædede os til dette skue. Vi skulle se Chewbacca igen for første gang efter han flyttede til sin nye familie. Og det var bare super dejligt. Han var glad for at se os, men der var ingen tvivl i hans hjerte om, at hans mennesker nu er Jørgen og Ingelise.

Det var Chewbaccas første skue og han blev Bedst I Modsat køn og fik en fin kritik.

Hsinte blev Bedst I Racen og hun er ret erfaren i udstillingsringen nu.

Hsinte har været med for at aflevere ham og de fandt hurtigt alle de spændende steder i haven. Chewbacca kommer til at bo tæt på dronningens sommerhus. Lige ud til Marselisskoven og ikke langt fra vandet. Så mon ikke de bliver et rigtigt hundeliv - vi tror det.

Og så kommer han stadig hjem på ferie fra tid til anden.

Hvalpene fylder et år i dag og det er blevet fejret med blomster til opdrætterne og lækkerier til hvalpene.

Da vi mødte Biru i Holland

Anne Sofie og Michael havde fortalt om Biru, en statelig chow, der lige overfor deres bolig, sidder og kigger ud over det område, hvor de hver dag går tur med Martha. Og nu fik vi lov at møde ham.

Biru har siddet for enden af Nieuwe Gracht i nærheden af Abstederbrug i Utrecht siden 1997. Han er en stor, flot bronze statue lavet af ejeren, skulptøren Joop Hekmen, der fra vinduet i sit atelier har kunnet nyde sin dejlige hund efter han måtte sige et sidste farvel til den.
Joop Hekman og Biru var kendt i hele Utrecht for deres daglige ture i parken langs kanalen.

Biru betyder blå. Han kan også findes udenfor rådhuset i Enschede, hvor han siden 1985 har været en del a kunstværket "De Familie".

Vi syntes, det var mega sjovt at se Biru, men Hsinte var nu langt mere interesseret i alle de hunde, der  bliver luftet her i parken hver eneste dag på alle tider af døgnet. De fleste uden snor.

Hundene kender tydeligvis hinanden og for dem alle var det ekstra spændene at møde Hsinte, der jo var ny i flokken. Og alle hundenes mennesker stod i kø for at fortælle historien om Biru - de fleste på klingende hollandsk.
Det er åbenbart længe siden de har set en chow i parken. Flere påstod, der ikke havde været nogen overhovedet siden Biru.

Chewbacca er flyttet hjem

Familien i Randers var skrumpet ind til en person, der kæmpede for at give Chewbacca det bedste hundeliv, uden det helt lykkedes, så nu er han flyttet hjem. Og det lader til at passe ham fint. Han hygger sig med pigerne, naboerne og ikke mindst os. Han har allerede påtaget sig ansvaret for at holde øje med tingene ude i haven, så solsorter og andre gæster opfører sig ordentligt.

Han er en rigtig dejlig og nem dreng, som vi alle nyder at have i huset!

Tessa måtte have fjernet knoppen

Desværre kom den lille knop mere og mere til at ligne en decideret tumor og da der var mistanke om, at det kunne være en ondartet cancer, måtte den fjernes. Der er ikke meget at skære af på næsen, men rynkerne er blevet glattet lidt ud. Vi håber, de har fået det hele med.

Dyrlæge Gitte Madsen, Virklund Dyreklinik, har i hvert fald lavet et flot stykke arbejde og det er næsten ikke til at se, Tessa er blevet syet. Alle sting er skjulte og der er kun meget lidt hævelse.

Ushi regerer med mildhed og kløgt og det er meget sjældent nødvendigt for hende at sætte hårdt mod hårdt.

Det var lidt svært at tro på det, da vi aldrig har set skabede ræve i området. Men tidsmæssigt passer det meget godt med en spadseretur i ræveland.

Dyrlægen fortalte i øvrigt, at der her i Silkeborg området har været påfaldende mange hunde, der var smittet med borelia fra skovflåt. Og at de også har måttet aflive hunde, der var for syge til at komme sig. Det er noget hø.

Vi har været på hunde udstilling i Aars

Endelig kom Anton. Efter lang tids venten, fik vi vores dreng at se igen. Gensynsglæden var stor og der gik ikke mange minutter, før Anton følte sig hjemme på Højholt.

Hsinte og Anton fandt hurtigt takten og der skulle ingen tid til at ødelægge flere timers soignering, da de begge skulle på udstilling i dag. Ud og ind gik det af fuldt fart gennem hundelemmen.

I dag oprandt så dagen for Antons første udstilling. Og han var bare så dygtig i ringen. Anton og Anette fik Særdeles lovende og blev Bedste Baby Han. Hsinte slog ham dog til sidst og blev Bedste Baby.
Dommer: Peter L. Jensen, Danmark.
Men alle havde en god dag og vel hjemme igen kunne legen fortsætte, hvor de slap i aftes.

Ushi var undtagelsesvis også med, og fik en fin Very Good og blev nr. to i åben klasse tæver.

Anton letter ben for første gang

Nu er han ikke længere en lille baby, men på vej til at blive en rigtig sej hvalp, der kan hamle op med hele Kvanløses hundebestand.

Det bedste er alligevel, at han snart kommer på besøg. Vi skal se ham for første gang, siden han flyttede hjemmefra for næsten tre måneder siden.
Anton og Hsinte skal nemlig på hundeudstilling.

Første udstilling

Hsinte fik sin debut på udstilling i Rougsø, hvor hun blev Bedste Baby. Dommer Jutta Meyer, Tyskland.

Det blev en dejlig første udstillingsoplevelse, hvor hun kun mødte venlige mennesker og hunde og hun hyggede sig.

Kl. 2.40 sov hun ind og vi kunne intet gøre, for at få liv i hende igen. Hun var væk og vi er fuldstændig knuste. Luna var den bedste hund, man kunne ønske sig og det var da også derfor, vi gerne ville have det hvalpekuld. Tilbage sidder man med følelsen af, at hvis vi nu bare havde ladet værre, så havde vi stadig vores lille skat.

Vi fodrer hvalpene med flaske og modermælk fra Royal Canin og de klarer sig fint. De er alle stærke og har god kampgejst. Senere håber vi, de gamle piger vil hjælpe dem på vej, så de også bliver gode til hundesprog og får den helt rigtige prægning.

Først forsøgte vi dog at finde en amme og Kirsten fra ammestuen.dk var hurtigt ude med hjælp. En hund bosat lidt udenfor Roskilde, der elsker alt småkravl og lægger mælk til, om det så er et gedekid, der har brug for det. Men vi kunne ikke få os til at sende Lunas hvalpe så langt væk, hvor det ville være svært at holde kontakt med dem, i otte uger, for først at få dem hjem, når de er klar til deres nye familier. Det kan godt være det ville være det bedste for hvalpen, men vi kan bare ikke. Ushi og Tessa er meget obs på, at de nu ikke hyler for meget og selv Tufai har "fader-følelser" for dem.

07-04-2009